Profil

Hvem er vi?

Assurance Forum er etableret i 1987 og har dermed stor erfaring og ekspertise inden for forsikringsmægling til erhverv. Derudover mægler vi og rådgiver om firmapensioner.

Vi er en mellemstor mæglervirksomhed, som prioriterer den personlige kundekontakt og rådgivning højt. Vi er vores kunders repræsentant og garanterer derfor uvildig rådgivning i alle henseender.

Assurance Forum er godkendt og under kontrol af Finanstilsynet og er derudover medlem af Forsikringsmæglerforeningen. Det er din garanti for, at vi lever op til lovens krav om blandt andet:

  • Rådgivningsansvar
  • Ekspertise
  • Etik
  • Økonomisk soliditet

Det omfatter samtidig en professionel ansvarsforsikring med en dækningssum på 10 millioner kroner.

Hvem er vores kunder?

Vores kunder er primært virksomheder, som ønsker at bruge vores viden og erfaring til at skræddersy den rigtige forsikringsløsning eller tegne pensionsordninger for medarbejderne.

Vi samarbejder med stort set alle større danske forsikringsselskaber samt enkelte selskaber i udlandet.

Hvad kan vi?

  • Vi rådgiver og skaber overblik i forhold til valg af forsikring og pension, så vores kunder får mulighed for at vælge den løsning, der passer bedst til dem.
  • Vi formidler herefter kontakten til de selskaber, som leverer den ønskede forsikring. Vi skaber et samlet produkt, som er skræddersyet efter kundens behov.
  • Vi kontrollerer policer samt præmieberegning, hvorved virksomheden sparer administration.
  • Når skaden er, sket yder vi naturligvis service omkring eksempelvis anmeldelse og erstatningsopgørelse.

Hvad med fremtiden?

Vi udvider løbende vores medarbejderstab, så vi kan imødekomme vores kunders forventninger til en professionel samarbejdspartner, hvor den personlige kontakt har højeste prioritet.

Sideløbende arbejder vi hele tiden med at forbedre vores kundeservice - blandt andet gennem brug af internettet og denne hjemmeside.